Istrien og Dalmatien, med besøg i bl.a. Dubrovnik. Efter år med krig og usikkerhed begynder turisterne igen at indfinde sig i ex-Jugoslaviens kystland, Dalmatien –
det nuværende Kroatiens kystland. Vi skal på et krydstogt langs Dalmatiens kyst og høre om områdets spændende og indviklede historie fra romernes kolonisation før vor tidsregning til sønderbombningen af Dubrovnik i 1991/92. Vi besøger flere af de maleriske øer og nogle af de gamle byer bl.a. Zadar, Trogir og Split, som er godt i gang med at
genopbygge deres turistindustri baseret på enestående natur- og kulturoplevelser.