Der fortælles naturligvis om Alsaces mest kendte produkt: hvidvinen, og vi skal på besøg i nogle af de kendte vin-landsbyer. Men der berettes også om regionens omskiftelige historie: snart tysk snart fransk, og der fortælles om et af den gamle krigsførelses største forsvarsanlæg: Maginot-linjen.Vi besøger også regionens absolut største by Strasbourg, hjemby for flere af Europas vigtigste, fælles institutioner; og vi kommer også på kanalfart til Strasbourgs idylliske, gamle bykerne La petite France.